Det kommer sikkert som en overraskelse for mange, men jeg hedder slet ikke Farfar. Det er bare noget jeg er 🙂
I virkeligheden hedder jeg Lars. Jeg blev født en sommerdag i 1964.
Da jeg begyndte at gå i skole, lærte jeg at læse og skrive. Det blev jeg så glad for, at jeg aldrig er holdt op igen.
Jeg elsker at skrive historier, og i 2020 begyndte jeg at skrive fjollede eventyr for børn, og udgive dem som podcast. Det blev til 100 eventyr der indtil videre er blevet hørt 1.000.000 gange. Nogle af historierne har jeg udgivet i et par bøger.
Når jeg ikke skriver eventyr, skriver jeg godnathistorier der ikke rigtigt handler om noget, men bare skal være så kedelige at børn falder i søvn. De mange hilsner jeg har fået fra glade forældre fortæller, at det virker.
Du kan se meget mere om det forskellige under “Farfars sager“.
Tak for din interesse i mit fantasifulde univers 🙂